Startside ] Op ]

G2V måling, med monochrom kamera.

Hvad er G2V måling? Hvad bruges det til? Hvordan bruges det? Og hvordan laves det?

Dette er nogle af de spørgsmål, jeg vil prøve at besvare her. Dette første afsnit vil handle om G2V måling med RGB filtre, og monochrom kamera. Dog vil jeg her ikke tage højde for, hvilken højde på himlen hverken din G2V stjerne stod eller hvilken højde dit objekt står. Men antager at vi laver billeder i en højde mellem 30 og 80 grader. Og at vi derfor ikke behøver at justere for det!

Men først, nogle begreber jeg bruger:

Hvad er så de hurtige svar på førnævnte spørgsmål?

1: Hvad?
Først skal man jo finde en G2V stjerne, hvor findes de så? Her er en G2V liste over nogle, af dem jeg selv bruger.

2: Tid?
Du skal nu finde ud af hvilken exponeringstid, du skal bruge!
Start ud lavt, og gå op. Vi skal prøve at ramme en Maks ADU på mellem 20.000 og 35.000 for ALLE tre filtre.
Med min C8 ved f/6 og mit Sbig ST-2000xm, har jeg brugt 1sek på Cyg16. Det SKAL være samme exponeringstid for alle tre filtre, ellers kan vi ikke bruge målingen til noget.
Når du har fundet ud af hvilken exponeringstid der passer til dit system og din valgte stjerne, skal du så bestemme dig for hvor mange subframes du vil lave. Her ville jeg ikke gå under 20, men at gå over 30 er nok overkill.

3: Kalibrering.
Du skal også bruge en serie dark, bias og flatframes hvis du normalt bruger disse ting.
Så skal alle dine billeder, kalibreres med dine dark, bias og flats.

4: Stakning.
Kik dem alle igemmen, evt dårlige skal ud. Så du vælger de 20-30 bedste af hver serie, og husk der skal være lige mange af hver (RGB).
Nu skal de så stakkes til en masterframe, og det er vigtigt hvordan de stakkes.
Du skal vælge dette:
Kryds i Bicubic resample.
Output - Sættes til Average.
FITS format - Sættes til 16-bit int.
Vælg en Align mode der passer dig.


Sådan skal det se ud, dog er der frit valg for Align mode.
Dette gøres så med alle subframes, fra RGB. Så du ender med at have tre masterframes!

5: Måling.
Første ting du skal gøre er at vise infomations vinduet - Tryk p CTRL+I. Op kommer dette vindue:

Bemærk at Mode er sat til Aperture, hvis din ikke er vælg det!

Så skal du justere størrelsen på de ringe din mus bliver til. Zoom godt ind på din stjerne, og læg mærke til hvordan det ser ud når du holder hen over din stjerne:

Er sat forkert, her er Aperture sat for lille og Gap er heller ikke god. Og Annulus er for stor.
Hvad er så hvad? Centerringen er Aperture og det er den vi måler med. Den skal dække HELE din stjerne! Gap er ring nummer to, den giver bare afstand mellem Aperture der måler stjernen og yderringen som måler baggrunden.

Du skal nu trimme de tre ringe, så de ender med at se således ud:

 

Nu er du så klar til at måle, men hvad er det du måler og hvordan ser du det?
Det du skal måle er summen af pixelværdien af alle de pixels, som hele din stjerne består af. Det aflæses i Infovinduet, under Intensity - Her 270330,625. Smid alt efter komma væk!
Mål nu Intensiteten af stjernen på hver masterframe, og skriv disse værdier ned.
Mine er:

R: 281431
G: 331614
B: 266913

Vi tager nu udgangspunkt i den med største værdi, her er det G med 331614 som derved fortæller at mit system er mest lysfølsomt i grønt.
Dividere G:R=Rk. eks (331614/281431) = 1,18 ca.
Dividere G:B=Bk. Eks (331614/266913) = 1,24 ca.

Mit forhold mellem R:G:B er altså - 1,18:1:1,24.

6: Brug.
Det kan så bruges på mange måder, jeg kender til tre.
Metode#1: Vægt metoden, her tager du lige mange og lige lange subframes af RGB. Men når du sammensætter dit RGB billede, vægter du dem i MaxIm.
Metode#2: Tids metoden, her tager du forskellen mellem RGB udmålt i tid. Så 100sek grøn, skal sættes sammen med 118sek rød og 124sek blå. Det giver mange darks at holde styr på, og kan ikke senere laves om.
Mettode#3: Antal metoden, her tager du samme tid af RGB men for hver gang du tager 10grønne skal du lave 12røde og 13 blå. Ikke helt lige så præsist som metode#1 med du slipper for mange forskellige darks.

7: Opsummering.
Jeg bruger selv vægt metoden, eller metode#1. Og er derfor den jeg vil give et eks på her!
Når jeg sammensætter mit RGB billede, så har jeg lavet masterframes af lige mange subframes med lige lang exponeringstid.

Så her er min G2V stjerne sat sammen som om jeg ikke havde målt noget, og er bare alle sat sammen 1:1:1.
     
 

Og her er samme dog sat sammen som vægtet:
     

Men det er jo lidt svært at se på sådan et sjternepar! Så her er M51, bare råt sat sammen:


Hvilken er er der brugt vægt metode til og hvilken en er der ikke?